Ferritslev Friskole
Login   Søg
Skip Navigation Links
Forside
Hvem er vi
Skolens dagligdag
Nyheder
Praktiske oplysninger
Spiren, skolens SFO
Børnehaven Legeskolen
Galleri
Historie
Beliggenhed
Scroll up
Scroll down
Klassestørrelser
Hverdagen
Praktiske og pædagogiske aftaler
Forældresamarbejdet
Sundhedspolitik
Scroll up
Scroll down
Onsdagsseddel
Scroll up
Scroll down
Timeplan
Elevskemaer
Fagplaner, delmål og slutmål
Evaluering
Skolepenge
Kalender
Ferieplan
Medarbejdere
Bestyrelse
Vedtægter
Sorg-kriseplan
Scroll up
Scroll down
Billedkunst
Biologi
Børnehaveklassen
Dansk
Engelsk
Fysik/Kemi
Geografi
Historie
Hjemkundskab
Håndarbejde
Idræt
Kristendom/Religion
Matematik
Musik
Naturfag
Samfundsfag
Sløjd
Tysk
Øvrige fag
Scroll up
Scroll down
Skoleevaluering
Elevevaluering
Afgangsprøver
Undervisningsmiljøplan 09-10
Tilsynsrapport
Scroll up
Scroll down
Beskrivelse
Priser
Ansatte
Scroll up
Scroll down
Hvem er vi?
Åbningstider
Pædagogiske principper og værdier
Vores mål
Pædagogiske læreplaner
Børn med særlige behov
Hverdagens program
Folder
Ansatte
Bestyrelsen
Kalender
Nyhedsbreve 09
Billeder
Priser
Vedtægter
Scroll up
Scroll down
Marts
April
Maj
Juni
august
november
New Page
Scroll up
Scroll down
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
August
september
Oktober
November
Scroll up
Scroll down
Koloni 2009
Scroll up
Scroll down
Emneuge
Fælleslejr 2007
Scroll up
Scroll down
Skip Navigation Links>Praktiske oplysninger>Vedtægter

Vedtægter for

 

     Ferritslev Friskole

 

2006.

 

 

Hjemsted og formål.

 

§ 1.

Ferritslev Friskole, Lundsbjergvej 42, 5863 Ferritslev, CVR–nummer 49951019 er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Årslev Kommune, Fyns Amt. Skolen er oprettet den 2.11.1859.

 

 

§ 2.

Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Det følger heraf, at skolen efter sit formål og i  hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

 

Stk. 2

Skolens formål er i øvrigt at hjælpe forældre, der har skolesøgende børn, til selv at sørge for deres børns undervisning, nærmest i overensstemmelse med Kolds og Grundtvigs skoletanker.

 

Undervisning tilbydes fra børnehaveklassen til og med niende klasse. Der er mulighed for at afholde folkeskolens afsluttende prøver.

 

Skolens drift.

 

§ 3.

Skolens drift gennemføres ved frivillige bidrag fra skolekredsen og andre med interesse for skolen, på grundlag af skolepenge fra eleverne, kontingenter og ved tilskud fra det offentlige. Skolen skal opfylde det egendækningskrav, som Undervisningsministeren har fastsat med hjemmel i ” Lov om friskoler og private grundskoler mv.”

Skolepengene fastsættes af den selvejende institutions bestyrelse.

Stk.2

Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Overskud ved skolens drift tilfalder skoler og skal anvendes til konsolidering, så skolen har kapital til at imødegå fremtidige års eventuelle underskud og i øvrigt til bedste for skolen, f.eks. til forbedringer af undervisningsmateriale, til bygge foranstaltninger, udvidelser og lignende. Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.

Stk 3

Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens daglige drift, skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne i ”Lov om friskoler og private grundskoler m.v.”

Midlerne må ikke anbringes på konti, som andre end skolen har rådighed over.

 

Forældrekreds og skolekreds.

 

§ 4.

Forældrekredsen består af forældre til børn på skolen. Forældrenes rettigheder i medfør af ”Lov om friskoler og private grundskoler mv.” og denne vedtægt tilkommer den eller de personer, der har forældremyndighed over eleven eller har barnet i et offentligt anerkendt plejeforhold.

Stk.2

Det påhviler forældrekredsen, at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder med undervisningen i henhold til ”Lov om friskoler og private grundskoler m.v.” Forældrekredsen fastsætter nærmere regler for varetagelsen af tilsynet jfr. § 6. og § 14 stk.2.

Stk.3

Skolekredsen er baggrund for skolens virke. Skolekredsen består af forældrene samt andre, der af bestyrelsen godkendes som medlemmer. Bestyrelsen fastsætter kontingent for medlemskab af skolekredsen. Bestyrelsens afgørelse om medlemskab kan indankes for generalforsamlingen såvel af den, bestyrelsen har afslået at optage, som af et eventuelt mindretal i bestyrelsen.

 

§ 5.

Medlemmernes bidrag giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens økonomiske forpligtelser.

Stk.2

Medlemskab af skolekredsen giver adgang til ved fremmøde på generelforsamlingen at afgive stemme. Ingen kan afgive mere end èn stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Se endvidere § 11 stk.1.

Stk.3

Bestyrelsen kan suspendere og ophæve medlemskabet af skolekredsen, såfremt medlemmet er i restance med kontingent, skolepenge eller anden fastsat økonomisk ydelse til skolen.

Bestyrelsens afgørelse kan indankes for generalforsamlingen af såvel medlemmet som et evt. mindretal i bestyrelsen.

 

 

Tilsyn.

 

§ 6.

I henhold til § 4 stk.2 udøver forældrekredsen det overordnede tilsyn med skolens undervisning. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Stk.2

Efter bestemmelserne i ”Lov om friskoler og private grundskoler mv.” skal der desuden vælges en eller flere eksterne tilsynsførende til at varetage visse nærmere definerede tilsynsopgaver. Undlader forældrekredsen at vælge tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen indkaldes til et møde, hvor alene forældrekredsen kan foretage valg af tilsynsførende.

Stk.3

Den eller de tilsynsførende vælges for en to-årig periode. Valget sker på et særligt indkaldt valgmøde, som kan ligge i forbindelse med generalforsamlingen og skal gennemføres efter ministeriets bekendtgørelse om valg af tilsynsførende. Det skal af indkaldelsen fremgå, hvem bestyrelsen indstiller som tilsynsførende, idet ethvert medlem i forældrekredsen på valgmødet kan foreslå andre kandidater. Ved valg af tilsynsførende kan kun medlemmer af forældrekredsen afgive stemme.

Stk.4

Den eller de tilsynsførende, henholdsvis kommunalbestyrelsen afgiver hvert år en skriftlig erklæring til skolens bestyrelse og forældrekredsen. Tilsynserklæringen skal offentliggøres på skolens  hjemmeside.

 

Stk.5

Så vidt muligt uddyber den eller de tilsynsførende den skriftlige erklæring ved en mundtlig beretning på skolens ordinære generalforsamling. I øvrigt skal tilsynsførende virke i henhold til de bestemmelser, der til enhver tid er fastsat i ” Lov om friskoler og private grundskoler mv.”

 

 

Generalforsamling.

 

§ 7.

Bestyrelsen skal på demokratisk vis drøfte skolens anliggender med forældrekredsen og skolekredsen på generalforsamlingen. Generalforsamlingen skal efter indstilling fra bestyrelsen godkende erhvervelse, afhændelse og pantsætning af fast ejendom, bortset fra omprioritering. Se endvidere § 16, § 17, § 19 og § 20.

Stk. 2

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på skolen eller på et andet egnet sted i hjemstedskommunen. Generalforsamlingen afholdes i perioden 1. marts – 30.april. Den indkaldes af bestyrelsen ved almindeligt brev til forældrekredsens og skolekredsens medlemmer med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal mindst indeholde følgende dagsorden:

 

                       1…Valg af dirigent og protokolfører.

                       2…Bestyrelsen aflægger beretning.

                       3…Det reviderede regnskab  forelægges til orientering.

                       4…Demokratisk drøftelse af skolens anliggender.

                       5…Indkomne forslag.

                       6…Beretning fra tilsynsførende

                       7…Valg af bestyrelsesmedlemmer og  suppleanter.

                       8…Beretning fra skolelederen.

 9…Eventuelt.

Stk. 3

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være indgivet til bestyrelsen senest den 1. februar, og de skal bekendtgøres for skolekredsen og forældrekredsen ved indkaldelsen til generalforsamlingen. Jfr. også § 6 stk.3.

Forslag, der vedrører bestyrelsens overordnede ledelse, kan kun resultere i beslutninger på baggrund af en indstilling fra bestyrelsen.

Stk. 4

Ved opstilling af kandidater til bestyrelsen bør der tilstræbes ligelig fordeling af mænd og kvinder.

 

 

§ 8.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen ønsker det. Ekstraordinær generalforsamling skal i øvrigt indkaldes af bestyrelsen, når et mindretal på 2 medlemmer af bestyrelsen eller mindst en tredjedel af forældrekredsens og skolekredsens medlemmer kræver det. Den indkaldes som en ordinær generalforsamling. Dagsorden skal oplyses ved indkaldelsen.

 

 

§ 9.

Beslutninger på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling træffes ved almindelig stemmeflerhed med undtagelse af vedtægtsændringer og beslutning om nedlæggelse af skolen, jfr. § 19 og 20.

Stk. 2

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødte medlemmers antal, se dog § 20. Afstemninger foretages skriftligt, når blot èt medlem fremsætter ønske derom.

Stk. 3

Over det på generalforsamlingen passerede og eventuelt vedtagne føres en protokol, der underskrives af dirigenten og protokolføreren.

 

 

 

Bestyrelsens sammensætning.

 

§ 10.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf mindst 3 skal vælges blandt forældrene til børn på skolen.

Stk. 2

Bestyrelsen skal sammensættes af 2 medlemmer valgt af og blandt forældrene i forældrekredsen, mens 3 vælges af og blandt alle medlemmer i skolekredsen. Skolen har altså 2 vælgende organer, idet forældrekredsen vælger bestyrelsesmedlemmer og suppleanter på et særligt møde, der afholdes i forbindelse med generalforsamlingen efter reglerne i bekendtgørelse om valg af tilsynsførende. Bestyrelsen er ansvarlig for at forældrekredsen indkaldes til dette særlige valgmøde.

Stk. 3

Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år og afgår skiftevis med 3 og 2 årligt. Hvis generalforsamlingens eller det særlige valgmødes dagsorden indeholder en tillidsafstemning, kan ét eller flere bestyrelsesmedlemmer afsættes i funktionsperioden. Tillidsafstemning kan kun afholdes i det vælgende organ, hvor de pågældende bestyrelsesmedlemmer er valgt. Tillidsafstemning afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Generalforsamlingens eller det særlige valgmødes dagsorden skal i disse tilfælde også omfatte et punkt, der muliggør nyvalg af bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4

Den anvendte valgprocedure skal sikre, at de to forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer alene bringes i forslag af forældre og alene vælges på stemmer afgivet af forældre. Disse bestyrelsesmedlemmer skal ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske.

Stk. 5

Genvalg kan finde sted. Der vælges hvert år mindst to suppleanter for bestyrelsen, hvoraf den ene skal vælges af og blandt forældrene.

Stk. 6

Ved eventuel supplering af bestyrelsen i valgperiodens løb skal forældrenes flertal i bestyrelsen opretholdes, og et forældrekredsvalgt bestyrelsesmedlem kan kun erstattes af en suppleant valgt af og blandt forældrene. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, indtræder den relevante suppleant automatisk.

Stk. 7

Det skal af protokolføringen fremgå, hvilke bestyrelsesmedlemmer og suppleanter der er valgt af henholdsvis forældrekredsen og skolekredsen.

 

 

§ 11.

Skolens leder, lærere og andet personale ved institutionen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen og kan kun deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer, når de samtidig er forældre til elever på skolen.

Stk. 2

Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og mindst et flertal, herunder formanden, skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark.

 

 

 

Stk. 3

Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld, men kan blive ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregler.  De kan ikke modtage honorar af skolens midler for varetagelse af hvervet som bestyrelsesmedlem.

Stk. 4

Skolens leder samt en repræsentant for skolens øvrige ansatte deltager normalt i bestyrelsens møder uden stemmeret. Ved behandling af sager, der vedrører skolelederen eller repræsentanten for de ansatte, kan bestyrelsen bestemme at suspendere skolelederens henholdsvis repræsentantens mødedeltagelse. Den første halve time på hvert bestyrelsesmøde er der spørgetid for  forældrekredsens og skolekredsens medlemmer.

Stk. 5

Bestyrelsesmedlemmer kan ved udøvelsen af bestyrelseshvervet ikke være undergivet beslutninger truffet af den organisation, institution, forening eller lignende, som har valgt eller udpeget den pågældende.

 

 

Om bestyrelsen og dens arbejde.

 

§ 12.

Bestyrelsen vælger af sin midte formand, næstformand og kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden, der optages som bilag til vedtægten. Ved formandens forfald træder næstformanden i formandens sted.

Stk. 2

Bestyrelsen afholder møde så ofte formanden eller 3 medlemmer finder det fornødent.

Stk. 3

Formanden indkalder mødedeltagerne og giver forinden møderne de pågældende underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet.

Stk. 4

Formanden leder forhandlingerne og afstemningerne og drager omsorg for, at beslutningerne indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i beslutningsprotokollen. Konstateret inhabilitet skal indføres i protokollen.

Formanden drager omsorg for udførelsen af de trufne beslutninger.

Stk. 5

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed blandt de tilstedeværende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller brev. I tilfælde af stemmelighed er den fungerende formands stemme afgørende.

 

 

§ 13.

Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse i sagens udfald. I øvrigt er de almindelige regler for inhabilitet og tavshedspligt, der er gældende for offentlig forvaltning, gældende for bestyrelsesmedlemmer, skolens tilsynsførende, skolens leder og øvrige ansatte.

Stk. 2

Et bestyrelsesmedlem skal øjeblikkelig udtræde af bestyrelsen, hvis medlemmet ikke længere opfylder habilitetsbetingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. ”Lov om friskoler og private grundskoler mv.” samt ”Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler mv.” I tilfælde af et medlems udtræden i funktionsperioden, for eksempel ved generel inhabilitet, indtræder suppleanten. Hvis dette ikke er muligt, skal der vælges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af valgperioden.

 

 

§ 14.

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for undervisningsministeren for, at skolens økonomi og drift er i overensstemmelse med denne vedtægt, lovgivningen og andre retsregler. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig for, at forvaltningen af de statslige tilskud er i overensstemmelse med bestemmelserne i ”Lov om friskoler og private grundskoler mv.” og skolens vedtægter.

Stk. 2

Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen dels vælger tilsynsførende, dels fastsætter retningslinier for forældrekredsens eget tilsyn, jfr. § 4 stk. 2 og § 6.

Stk. 3

Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på betryggende måde. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og skal tage skyldige økonomiske hensyn.

Stk. 4

Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes et retvisende årsregnskab i overensstemmelse med gældende regler. Bestyrelsen har ansvaret for, at regnskabet underkastes betryggende revision efter gældende regler, og at revisor vælges af bestyrelsen.

Stk. 5

Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom og indstiller til godkendelse på generalforsamlingen i henhold til vedtægtens § 7 stk. 1.

Bestyrelsen fastsætter størrelsen af kontingenter, skolepenge og forældrebetaling for skolefritidsordning. Bestyrelsen kan i øvrigt træffe beslutning om ethvert andet spørgsmål om skolen, som bestyrelsen selv ønsker at træffe beslutning om.

 

Stk. 6

Efter indstilling fra skolens leder ansætter og afskediger bestyrelsen skolens lærere og andet fastansat personale.

Stk. 7

Bestyrelsen skal underrette Undervisningsministeriet og de kommuner hvor eleverne er hjemmehørende hvis skolen nedlægges eller hvis skolen har indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning og i øvrigt, når der er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.

 

§ 15.

Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for retten til indsigt i skolens forhold.

Medlemmer af forældrekredsen og skolekredsen og fastansatte ved skolen har dog altid ret til at få kendskab til budgetter, regnskaber og revisionsprotokoller, når disse er godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen kan udstrække retten til indsigt i skolens forhold til andre. Oplysninger omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningsloven kan dog ikke videregives.

 

 

Tegningsret.

 

§ 16.

Institutionen tegnes af bestyrelsens formand i forening med skolelederen eller en af disse i forening med bestyrelsens næstformand. Tegningsretten kan ikke delegeres, og der kan ikke gives prokura. Ved erhvervelse, afhændelse og pantsætning af fast ejendom kræves underskrift af mindst totredjedele af bestyrelsens medlemmer, jfr. § 7 stk.1.

 

Skoleleder.

 

§ 17.

Skolens leder ansættes og afskediges af generalforsamlingen efter indstilling af bestyrelsen. Skolelederen har over for Undervisningsministeriet, forældrekredsen, skolekredsen og skolens bestyrelse ansvaret for den daglige og den pædagogiske ledelse af skolen i henhold  til gældende love, bekendtgørelser og ministerielle forskrifter.

Stk. 2

Efter bestyrelsens retningslinier ansætter skolelederen vikarer og andet tidsbegrænset medhjælp samt forestår skolens daglige administration og personaleledelse.

Stk. 3

Bestyrelsen kan i øvrigt træffe beslutning om, at skolelederen i nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar bemyndiges til at udføre overordnede ledelsesfunktioner, når dette er nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig daglig ledelse.

 

 

Regnskab.

 

§ 18.

Regnskabet følger statens finansår.

Stk. 2

Revisionen skal være afsluttet senest d. 1.april, hvorefter det reviderede regnskab tilstilles bestyrelsen til godkendelse. Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive det godkendte regnskab og afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at sidde i bestyrelsen.

 

 

Vedtægtsændring.

 

§ 19.

Vedtægtsændringer kan kun foretages efter indstilling fra skolens bestyrelse.

Stk. 2

Ændringer i vedtægterne kan kun ske efter vedtagelse på to efter hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

Stk. 3

På begge generalforsamlinger skal ændringerne vedtages af de fremmødte med mindst totredjedeles flertal.

Stk. 4

Vedtægtsændringer, som ministeriet skriftligt har pålagt skolen eller som følger af ændringer i ministeriets vedtægtsbekendtgørelse, kan besluttes af bestyrelsen med mindst totredjedeles flertal. Forældrekredsen og skolekredsen har krav på at modtage orientering herom.

 

 

Nedlæggelse.

 

§ 20.

Beslutning om nedlæggelse af skolen træffes efter indstilling fra skolens bestyrelse på en generalforsamling, hvor mindst totredjedele af samtlige medlemmer stemmer for ophævelsen. Opnås sådant flertal ikke, kan ophævelsen mindst 30 dage efter forelægges på en ny generalforsamling, hvor den kan vedtages med totredjedels flertal af de fremmødte medlemmer. Jfr. Dog stk.3.

 

Stk. 2

Hvis bestyrelsen efter lovgivningen skal drage omsorg for likvidation af skolen, eller ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal bestyrelsen sørge for nedlæggelse. Hvis det er muligt gennemføres forudgående høring på en generalforsamling.

Stk. 3

§ 20 stk. 1 gælder kun, når skolens bestyrelse fortsat har kompetence til at træffe beslutninger om skolens fremtid. Forældrekredsen og skolekredsen skal som minimum orienteres skriftlig om bestyrelsens beslutning og om grundlaget herfor, hvis skolen nedlægges efter stk. 2.

Stk. 4

Det påhviler bestyrelsen at give Undervisningsministeriet og elevernes hjemkommuner meddelelse om skolens nedlæggelse.

Stk. 5

Bestyrelsen har ansvaret for bevarelsen af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse i anledning af skolens nedlæggelse foretages efter gældende regler, samt at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten. Bestyrelsen skal fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af skolens aktiver og passiver er tilendebragt efter gældende regler, herunder at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten.

 

Stk.6.

Mulige overskydende midler tilfalder Friskolefonden under Dansk Friskoleforening efter Undervisningsministeriets godkendelse.

 

   

§  21.

Nærværende vedtægters bestemmelser om skolens styrelse og økonomiske forhold er først gyldige, når de er godkendt af Undervisningsministeriet. Vedtægten skal i original indsendes til Undervisningsministeriet underskrevet af samtlige bestyrelsesmedlemmer i tre eksemplarer. Bestyrelsesmedlemmernes navne og adresser skal angives med maskinskrift, og det skal fremgå, hvem der er formand og næstformand.

 

Således vedtaget på skolens generalforsamling den 20.04.06.

Godkendt på ekstraordinær generalforsamling den 16.05.06

 

 

_____________________________                              _______________________________

Finn Poulsen, formand                                                      Inger Hansen

Sdr. Højrupvejen 154                                                       Hellupvej 20

5750 Ringe                                                                       5750 Ringe

 

 

_____________________________                              _______________________________

Flemming Smidt, næstformand                                          Bill Woods

Tivekrogen 9                                                                    Funkevænget 2

5863 Ferritslev                                                                 5863 Ferritslev

 

 

_____________________________                              _______________________________

Tine Højager, kasserer                                                      Lars Jonssen, dirigent.

Langgyden 5

5750  Ringe

Lundsbjergvej 42 - 5863 Ferritslev - Tlf: 6598 1598 - Fax: 6598 1544